Fakta om nye pengesedler 2009-2011 |  |
|
|
Lovligt betalingsmiddel
Nationalbanken er ifølge Lov om Danmarks Nationalbank eneberettiget til at udstede pengesedler, og disse sedler er gyldige som betalingsmiddel.
Sedlernes gyldighed
Alle sedler udstedt efter 1945 er fortsat gyldige og kan ombyttes til pålydende i Nationalbanken.
Seddelomløb og falske sedler
Det seneste tal for seddelomløbet og antallet af falske sedler fremgår af Nationalbankens publikation Beretning og regnskab.
Papiret
Pengesedlerne trykkes på en smudsafvisende type bomuldspapir, der er langt stærkere end almindeligt skrivepapir. Papiret bliver leveret til Nationalbankens seddeltrykkeri med vandmærke og vinduestråd.
Vandmærket
Vandmærket i seddelpapiret ses, når sedlen holdes op mod lyset og viser et vikingeskib fundet i Roskilde Fjord ved Skuldelev.
Der blev i alt fundet fem skibe ved Skuldelev ved en udgravning i 1962. Det viste skib i vandmærket er Skuldelev 3.
Format
De nye pengesedler har samme størrelse som de nuværende pengesedler. Alle sedlerne har den samme højde, men bliver 10 mm længere for hver seddel i rækken. 50-kronesedlen måler således 125 mm x 72 mm, mens 1000-kronesedlen måler 165 mm x 72 mm.
Farver
De nye pengesedler får samme signalfarver som 1997-serien. Kulørerne på de enkelte seddelværdier i serie 2009 vil dog ændre sig til mere lyse farver i forhold til serie 1997.
- 50-kronesedlen – violet
- 100-kronesedlen – okker
- 200-kronesedlen – grøn
- 500-kronesedlen – blå
- 1000-kronesedlen – rød
Blinde og svagtseende
For at tilgodese blinde og svagtseende bliver der trykt "følemærker" på de nye 100- og 200-kronesedler, hvilket giver bedre mulighed for at skelne sedlerne fra hinanden. De nye sedler vil som de nuværende have forskellig størrelse, hvilket også er en hjælp til blinde og svagtseende. For svagtseende fungerer sedlernes stærke farveforskelle også som hjælp til at skelne værdierne.
Underskrifter på sedlerne
Lige siden pengesedler blev en del af den danske pengeforsyning i 1713 har sedlerne fået påført underskrifter for at bevidne om deres ægthed. Pengesedlerne var kun gyldige som betalingsmidler, hvis de var underskrevne. I mange år blev dette gjort i hånden af udvalgte ansatte i Nationalbanken, men fra 1910 gik man over til at trykke begge underskrifter på sedlen.
Før 1952 lagde Nationalbankens 12 ældste fuldmægtige underskrifter til sedlernes højre side, mens Seddeltrykkeriets chef tog sig af underskriften til venstre. Ordningen med fuldmægtiges navnetræk på sedlerne blev afskaffet i 1952, og det er nu Nationalbankens direktører, der sammen med hovedkassereren, lægger underskifter til pengesedlerne.
Halvtreds eller femti
På den nye 50-kroneseddel skrives 'halvtreds' i stedet for 'femti'. Talordet 'femti' har været anvendt på danske 50-kronesedler siden 1952, men fravælges idet 'femti' er stadig mindre anvendt i befolkningen, bl.a. på grund af faldende benyttelse af checks.
De øvrige værdier på de nye sedler skrives: et hundrede, to hundrede, fem hundrede og et tusinde kroner. |
