Sedler og mønter

I 2006 steg kontantomløbet med 6,4 pct. og udgjorde ved årets slutning 59,1 mia.kr. 

Nationalbanken præsenterede i januar 2007 otte idéoplæg til en ny dansk seddelserie. Kunstnerne Karin Birgitte Lund og Kaspar Bonnén er hver især blevet udvalgt til at viderebearbejde deres idéoplæg, hvorefter Nationalbanken i maj 2007 vil beslutte, hvilket af oplæggene der egner sig bedst til nye danske sedler. Den første seddel i den nye serie forventes udsendt i 2009 og den sidste seddel i 2013.

Tårnmøntserien blev i 2006 udvidet med to mønter med motiv af henholdsvis klokketårnet på Gråsten Slot og de grønlandske varder " Tre Brødre" . I eventyrserien udsendte Den Kgl. Mønt " Skyggen" og " Snedronningen" . Både tårnserien og eventyrserien afsluttes i 2007.

Tårnmøntserien afløses af en ny serie af 20-kroner, som alle får skibe som motiv. Derudover markerer Nationalbanken Det Internationale Polarår med udsendelsen af en serie af 10-kroner med motiver fra polarområderne. Polarmønterne udsendes som almindelige 10-kroner og som samlermønter i guld og sølv.

SEDDEL- OG MØNTOMLØBET

Selv om betalingskort bliver stadig mere udbredt, stiger anvendelsen af kontanter fortsat.^[1] I 2006 steg værdien af cirkulerende sedler og mønter fra 55,5 mia.kr. i 2005 til 59,1 mia.kr. – det svarer til en stigning på 6,4 pct.^[2] Stigningen i omløbet af kontanter skyldes bl.a. økonomisk vækst, stigende privat forbrug og stigende priser, jf. figur 24.

Omløbet af sedler steg med 6,5 pct. over året og udgjorde 53,7 mia.kr. ved udgangen af 2006. Målt på værdi udgjorde 1000-kronesedlen fortsat den største andel af seddelomløbet, 55 pct., jf. figur 25.

Antallet af sedler i omløb steg til 156 mio. stk. i 2006 mod 150 mio. stk. i 2005, jf. figur 25. Omløbsstigningen var størst på 500-kronesedlen, der antalsmæssigt steg med 9,5 pct.

Værdien af mønter i cirkulation steg i 2006 med 4,9 pct. til i alt 5,4 mia.kr. ved udgangen af året. Ligesom i 2005 var omløbsstigningen størst for 20-kronen.

I henhold til lov om Danmarks Nationalbank skal værdien af seddelomløbet være dækket af Nationalbankens beholdning af guld og andre reserver. Siden september 1939 har der været dispenseret fra kravet om gulddækning. Omløbet er funderet med andre aktiver, fx obligationer/ valutaaktiver m.m.

FALSKE SEDLER

I international sammenligning er forfalskningen af danske pengesedler ganske beskeden. Størstedelen af de falske sedler opdages i detailhandlen, der indleverer sedlerne til politiet. I 2006 blev der fundet 344 falske sedler i omløb – et meget lille tal i forhold til, at der er 156 mio. stk. sedler i omløb, jf. figur 26.

NYE PENGESEDLER

Seddelsikkerhed er et emne, som Nationalbanken løbende arbejder med. Den nuværende seddelserie blev sikkerhedsmæssigt opgraderet i perioden 2002-05. Efterfølgende er der kommet nye og bedre sikkerhedselementer. For at de danske sedler også fremover skal have et højt sikkerhedsmæssigt niveau, igangsatte Nationalbanken i 2006 et arbejde om udformning af en ny og mere sikker seddelserie.

For at få idéer til temaer til den nye seddelserie blev bl.a. udvalgte historikere, arkitekter, landskabsarkitekter, designere og kunstnere i foråret 2006 inviteret til at deltage i et diskussionsforum. 

Blandt de mange forslag faldt valget på danske broer og landskaber nær broerne eller detaljer fra disse landskaber.

Temaet afspejler, at Danmark er et land omgivet af vand med broer, der binder landet sammen. De valgte broer er Storebæltsbroen, Den Gamle Lillebæltsbro, Dronning Alexandrines Bro (Mønsbroen), Sallingsundbroen og Knippelsbro. Broerne repræsenterer forskellige brotyper og forskellige egne af Danmark. Flere af broerne vil være kendt af mange, og nogle af broerne afspejler også innovation på den tid, hvor de blev bygget.

Et vellykket seddeldesign indebærer, at sedlerne selv ved et hurtigt blik nemt kan skelnes fra hinanden. Broerne er arkitektonisk meget forskelligartede, hvilket skaber den nødvendige variation. Et seddeldesign skal samtidig være harmonisk, så folk får lyst til at se på sedlen og dens sikkerhedselementer. Kun ved at se på en seddel kan man afgøre, om den er ægte eller falsk. Sidst, men ikke mindst, skal sedlen signalere værdi og ikke blot ligne en tryksag.

Det valgte tema rummer mange muligheder for fortolkning. I forlængelse af forårets diskussionsforum inviterede Nationalbanken i sommeren 2006 otte kunstnere til at udarbejde hver deres forslag til, hvordan de nye sedler kan se ud. Samtlige idéoplæg blev udstillet for offentligheden i Nationalbankens forhal i januar 2007.

Den 30. januar 2007 offentliggjorde Nationalbanken, at kunstnerne Kaspar Bonnén og Karin Birgitte Lund er blevet bedt om hver især at viderebearbejde deres idéoplæg til en ny dansk seddelserie. Begge oplæg rummer et stort potentiale. I perioden frem til 1. maj 2007 skal de to kunstnere bearbejde deres idéoplæg, hvorefter Nationalbanken på baggrund af de bearbejdede oplæg vil vurdere, hvilket af oplæggene der egner sig bedst til nyt dansk seddeldesign.

Umiddelbart herefter offentliggøres, hvem af de to der udvælges som kunstner til den nye danske seddelserie.

Den første seddel forventes udsendt i 2009 og den sidste seddel i 2013.

FÆRØERNE OG GRØNLAND

Som Danmarks centralbank forsyner Nationalbanken også Færøerne og Grønland med kontanter. Færøerne har siden 1951 haft særlige pengesedler med færøske motiver, men i samme størrelse og med samme værdier, som de danske pengesedler.

I 2006 blev der fremsat et lovforslag om, at Grønland skal have egne pengesedler. Efter andenbehandling i Folketingets Udvalg vedrørende Grønlandske Forhold blev lovforslaget i januar 2007 sendt til fornyet behandling i Grønlands Landsting.

STIGENDE AKTIVITET PÅ DEN KGL. MØNT

Aktiviteten på Den Kgl. Mønt er steget i de senere år. Introduktionen af tårnmønterne i 2002, af eventyrmønter i sølv og guld i 2005 og flere forskellige slags møntsæt har medført en fornyet interesse for mønter. Samtidig er produktionen af medaljer til offentlige og private øget markant.

Serien af eventyrmønter fortsatte i 2006, hvor Den Kgl. Mønt udsendte to nye mønter i eventyrserien: " Skyggen" og " Snedronningen" , som henholdsvis billedhugger Bjørn Nørgaard og billedhugger Øyvind Nygård har udformet motiv til, jf. boks 6. Eventyrmønterne udsendes som almindelig 10-krone og som samlermønter i guld og sølv. Eventyrserien er inspireret af fem forskellige eventyr af H.C. Andersen, som kunstnerne har fortolket, så mønterne fremstår med hvert deres særegne motiv. Den sidste mønt i eventyrserien udsendes i efteråret 2007. Samtidigt udsendes et særligt møntsæt bestående af alle fem eventyrmønter.

Serien af tårnmønter fortsatte ligeledes i 2006. Den ottende tårnmønt i serien blev udsendt i februar 2006. Mønten havde klokketårnet på Gråsten Slot som motiv og er udformet af billedhugger og grafiker Sys Hindsboe.

Den grønlandske billedhugger Niels Motzfeldt udformede motivet til den niende tårnmønt " Tre Brødre" , som blev udsendt i september 2006, jf. boks 7. Mønten er den første danske cirkulationsmønt med et grønlandsk motiv.

Tårnmøntserien afsluttes i foråret 2007. Motivet på den sidste mønt i serien bliver Københavns Rådhustårn udformet af billedhugger Lis Nogel, der også udformede motivet til den første mønt i serien, nemlig tårnet på Århus Rådhus.

Den Kgl. Mønt markerer afslutningen på tårnserien med udsendelsen af et særligt møntsæt bestående af alle ti tårnmønter. Alle tårnmønter har pålydende værdi 20 kroner og er kun udsendt som cirkulationsmønter.

NYE TEMAMØNTER I 2007

I 2007 introduceres en ny serie af 20-kroner under temaet skibe. Motivet for den første mønt i serien er inspektionsskibet " Vædderen" , der fra august 2006 til april 2007 sejler jorden rundt med den tredje Galathea Ekspedition.

Der introduceres også nye 10-kroner, idet eventyrserien afløses af en serie af polarmønter, jf. boks 7. Den Kgl. Mønt har tilsluttet sig et internationalt møntprogram, der markerer Det Internationale Polarår – et videnskabeligt projekt, hvor en væsentlig del af forskningsindsatsen vil finde sted i Grønland. Der vil i alt blive udsendt tre mønter. Mønterne udsendes som almindelige 10-kroner og som samlermønter i sølv og grønlandsk guld.

MØNTSÆT 2006

Som noget nyt udsendte Den Kgl. Mønt i februar 2006 et børnemøntsæt. Møntsættet indeholder de syv cirkulationsmønter og en sølvmedalje udformet af illustrator Cato Thau-Jensen. På sølvmedaljen er der mulighed for at indgravere fx barnets navn.

I lighed med de foregående år blev årets møntsæt udsendt i to versioner, henholdsvis i en særlig god ucirkuleret udgave og den ekstraordinære proofkvalitet. Møntsættet 2006 indeholder de syv cirkulationsmønter og en medalje i nordic gold^[3]. Medaljen er en nøjagtig kopi af en mindemedalje, som Kong Christian V lod præge i 1691 i anledning af indvielsen af Flydedokken i Øresund.

DEN KGL. MØNT HAR FÅET EGET WEBSTED

I 2006 fik Den Kgl. Mønt eget websted, www.kgl-moent.dk. På webstedet er det muligt at læse om produktionen af mønter, se den danske møntserie, se alle tema- og samlermønter samt bestille samlermønter.

Muligheden for elektronisk bestilling af samlermønter via webstedet har betydet, at adgangen til samlermønter er blevet mere tilgængelig, og antallet af bestillinger på samlermønter steg væsentligt i 2006.