Fredning af Nationalbankens bygning
Kulturarvsstyrelsen besluttede i 2009 at frede Nationalbankens bygning i Havnegade 5 efter indstilling fra Det særlige Bygningssyn. Som begrundelse for fredningen anfører Kulturarvsstyrelsen bl.a., at bygningen har de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning. Endvidere anføres det, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til bygningens arkitektoniske fremtoning i bybilledet, til bygningens planløsning, den udsøgte materialeanvendelse, den gennemarbejdede og overalt gennemførte detaljering samt de til bygningen hørende haveanlæg.
Fredningen indebærer bl.a., at Nationalbanken fremover skal søge om Kulturarvsstyrelsens tilladelse, før der kan foretages bygningsarbejder, der rækker ud over almindelig vedligeholdelse.
I 2009 var udskiftningen af tagbelægningen på den lave del af Nationalbankens bygning et af de største vedligeholdelsesprojekter. Tagfladen udgør ca. 5.200 kvadratmeter. Taghaven er blevet genetableret, så den er i overensstemmelse med den oprindelige udformning.
Nationalbankens bygning i det centrale København indgår markant i bybilledet. Den er tegnet af den internationalt kendte arkitekt Arne Jacobsen og regnes for et af hans hovedværker. Det omfattende byggeri blev opført i etaper med start i 1965. Den første etape omfattede bygningen af et nyt seddeltrykkeri. Efter Arne Jacobsens død i marts 1971 videreførte arkitektfirmaet Dissing + Weitling byggeriet. Ved udgangen af 1978 blev Nationalbankens nye bygning færdig. Det samlede kompleks udgør 48.131 etagemeter.
Bygningens facader består af natursten og glas. Gavlen og stueetagens facademur er beklædt med en lysegrå norsk Porsgrunn-marmor. I sin farve harmonerer den med Gammelholm-kvarterets dominerende farvesætning. Curtainwallens glasfacade giver et meget varieret udtryk afhængig af vejret og døgnets rytme.
Indenfor
Fra den beskedne hovedindgang ledes den besøgende gennem det krumme, svagt skrånende vindfang ind i en 20 meter høj forhal. Den usædvanlige højde er understreget gennem de smalle, vertikale glasspalter, som giver rummet dagslys. I forhallens modsatte ende er en skulpturel ståltrappe. Forhallens vægge og gulve er beklædt med lyse Porsgrunnsten.
Bygning og interiør spiller sammen
Det er karakteristisk for Arne Jacobsens byggerier, at der altid blev arbejdet med udformningen til selv de mindste detaljer. Denne arbejdsform, hvor alle byggeriets forskellige bestanddele kontrolleres, gjorde det muligt at sikre en høj grad af helhed i det færdige arbejde. I kontorer og gange er anvendt Arne Jacobsens Munkegårdslampe, dørene er forsynet med AJ-greb og som ure er brugt "Bankers"-uret, der ligesom Vola-armaturet blev tegnet til Nationalbank-byggeriet.
Haveanlægget
Området ved Nationalbanken har et lille fortovsanlæg med en svungen granitstensmur, vandbassin og lindetræer over for Holmens Kirke. Oven på den lave del af bygningen findes en grøn taghave. I den høje bygning er to gårdhaver, hvis formål er at fungere som lysgårde for de tilgrænsede kontorer. Da de også fungerer som disse rums eneste udsigt, er der lagt stor vægt på udformningen af gårdarealerne.
I gårdhaverne indgår sten, vand og planter som fællesmotiv. Den største og først anlagte have på godt 700 kvadratmeter kaldes Arnes have, da den er tegnet af Arne Jacobsen. Den består af en komposition af halvcylindriske betontromler, der fungerer som plantebede, samt fire vandbassiner. Den anden og mindre lysgård/have ligger dybt i 1. etages højde og derfor mørkt. Den er udformet som en klippehave med fem spejlbassiner med åkander og guldfisk.
Praktisk information
I forbindelse med besøg i Nationalbanken skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at fotografere i Nationalbankens bygning på grund af sikkerhedsforanstaltninger. En overtrædelse af denne regel vil medføre bortvisning fra bygningen.
|
